Harmoniorkestret Conductor blev stiftet den 3. marts 1963 og er et ambitiøst harmoniorkester, med hjemsted i Høje-Taastrup Kommune.

Orkestret har i dag lidt over 30 medlemmer i alderen 28 til 65 år, og kommer fra store dele af Sjælland.

Vi har igennem mange år deltaget i konkurrencer i ind- og udland, og har vundet flere priser. Bl.a. ved DM har orkesteret vist sit musikalske stabile niveau i 2.division, med flere gode placeringer. Til daglig optræder orkesteret med koncerter ved markedsdage/byfester, kulturelle aktiviteter, kirkekoncerter, åbning af diverse arrangementer, reklame og salgsfremstød, mærkedage, jubilæer eller generalforsamlinger, privat, i foreninger eller i erhvervslivet hovedsageligt i Storkøbenhavn.

 

Orkestrets repertoire er meget bredt, da orkesteret spiller til mange forskellige arrangementer igennem året. Repertoiret tilpasses orkesterets musikalske niveau og de koncerter og konkurrencer der skal gennemføres, hvorfor alt fra originalværker skrevet for harmoniorkester over transkribtioner af klassiske værker til arrangementer af musicals, jazz, underholdningsmusik og marcher klares af orkesteret.

 

Vi spiller 6-8 koncerter om året. Ud over dette holder vi bl.a. øve-weekender og koncert turneer, har besøg af gæstedirigenter og samarbejder med Drammens Jerns Musikkorps i Norge for gensidige besøg.

Årets Koncert turne i 2009 går til Malmø hvor vi skal deltage i Malmøfestivalen sammen med vore norske venner fra Drammen. Det store sammensatte orkester skal ud over nogle fælles prøver give 3 fælleskoncerter i Malmø og omegn. 

Ring eller skriv for nærmere aftale eller info, til Bestyrelsen.

 

16-04-2009